Grethe Heltberg, 1911-1996, dansk forfatter. Grethe Heltbergs debutsamlings sonetter, Portræt af en Pige (1942), viste vej ind i et traditionelt, stilbevidst forfatterskab, der omfatter romaner, noveller, essays, børnebøger og erindringer foruden en række digtsamlinger, bl.a. Testamente (1945), Kinesisk lak (1948). Udvalgte digte (1959) suppleret med Alle mine søstre (1976) viser hendes kvindebevidste, psykologiske finsans.