Goddard Space Flight Center, (efter R.H. Goddard), amerikansk rumfartscenter i Greenbelt, Maryland. Centeret blev oprettet i 1963 og er ansvarligt for den videnskabelige side af NASAs satellitter for astrofysik og jordobservationer. Centeret huser også det nationale Space Science Data Center, hvor alle rumvidenskabelige data og billeder bliver arkiveret, og er endvidere nervecenteret for NASAs kommunikationsnetværk for satellitter og rumfærger.