Gjethuset

Gjethuset i Frederiksværk.

.

Artikelstart

Gjethuset, det kongelige støberi i København til fremstilling af klokker og kanoner, kendt fra ca. 1500. Efter skiftende placeringer opførtes i 1671 et nyt monumentalt støberi ved Kongens Nytorv. Frederik 5.s rytterstatue på Amalienborg Slotsplads, måske også Christian 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv, blev støbt i Gjethuset.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen Gjethuset kommer af ældre dansk gethus 'støberi', af mnty. geten 'støbe'.

Kanonstøberiet flyttede i 1757 til J.F. Classens anlæg i Frederiksværk. Bygningen ved Kongens Nytorv tjente en periode som kadetakademi og 1830-66 som militærhøjskole, hvorefter den i 1872 blev nedrevet for at give plads for Det Kongelige Teaters nuværende bygning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig