Gistrup, forstad, tidligere stationsby ca. 10 km sydøst for Aalborg centrum; 3579 indb. (2017). Gistrup ligger i Aalborg Kommune. Den var stationsby på Aalborg-Hadsund Jernbane 1900-69. Sporet kan benyttes til godstrafik mellem Aalborg og Grønlandshavnen.

Faktaboks

Etymologi
Gistrup nævnes fra 1471 som Gistrup, 1. led måske mandsnavnet Gisle, 2. led -torp 'udflytterby'.

Gistrup ligger ved de fredede Lundby Bakker langs med randen af istidslandskabet og omgivet af hævet havbund fra Litorinahavet.

Gistrup Kirke fra 1986 er tegnet af arkitekt Holger Jensen (1918-2004) med udsmykning af bl.a. guldsmed Bent Exner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig