Faktaboks

Giovanni da Verrazano

Giovanni da Verrazzano

Født
1485
Død
1528
Levetid - kommentar
ca.

Giovanni da Verrazano var en italiensk søfarer i fransk tjeneste. Giovanni da Verrazano stammede fra Firenze, men blev udrustet af Frans 1. af Frankrig. I forsøget på at finde en søvej til Asien sejlede han i 1524 – efter et første mislykket forsøg i 1523 – til Nordamerikas østkyst, hvor han landede ved Cape Fear, North Carolina. Han lokaliserede bl.a. det senere New York, før han returnerede til Frankrig i juli 1524.

På en rejse i 1527 kom Verrazano til Brasilien, mens en tredje rejse over Atlanterhavet i 1528 førte ham til Florida, Bahamas og De Små Antiller. Under en landgang på Guadalupe i Det Caribiske Hav blev han dræbt af de lokale.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig