GNET-stationen TREO på Trefoldigheden Ø.
GNET-stationen TREO på Trefoldigheden Ø. Forest i billedet ses antennen, der er boltet til klippen. Fra antennen løber et kabel til selve modtageren, der ses til højre for solpaneler, som forsyner stationen med strøm. Omkring 5 m til højre for solpanelerne ses en mørk plet på den lyse klippe. Det er markeringen af den absolut tyngde-station, der også er på stedet. Bagved stationen ses det inderste af den isfyldte Gyldenløve Fjord og Indlandsisen.
GNET-stationen TREO på Trefoldigheden Ø.
Af /Kan frit anvendes med kreditering.

GNET er den fundamentale geodætiske infrastruktur i Grønland. Den består af 60 permanente, kontinuert målende GNSS-stationer, som er etableret på fast klippe og fordelt langs Grønlands kyst og Indlandsisens rand. GNET anvendes bl.a. til at fastlægge landbevægelserne i alle tre dimensioner og skaber dermed forbindelse mellem de nationale og internationale referencesystemer, hvilket er en grundlæggende forudsætning for præcis navigation samt land- og søkortlægning.

GNET blev etableret under det internationale polarår 2007-2008 med flere internationale partnere og under amerikansk ledelse. Et af formålene er at følge de bevægelser, der sker som følge af den klimabetingede ekstraordinære afsmeltning fra Indlandsisen. De offentligt tilgængelige data anvendes også til anden forskning, fx vedrørende ionosfæren.

Fra 2009 indgik de danske GNSS-stationer, der siden 1996 var etableret i Grønland, i GNET. I 2019 overgik alle stationer til den danske stat.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig