Furkapasset, bjergpas i De Schweiziske Alper 55 km syd for Luzern, der med en pashøjde på 2431 m er et af Europas højeste. Den 31 km lange pasvej Furkastraße (1866) forbinder dalen Urserental i kantonen Uri med dalen Goms i kanton Wallis og har i flere århundreder været en af de vigtigste forbindelser i øst-vestlig retning i Alperne.

Den smalsporede Furka-Oberalp-Bahn har siden 1926 forbundet byerne Brig og Disentis via Furkapasset, men først i 1982 har den 15,4 km lange Furkabasistunnel mellem Realp og Oberwald sikret en jernbaneforbindelse, der kan benyttes hele året.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig