Friuli-Venezia Giulia, autonom region med særstatus, dvs. med udvidede muligheder for egne beslutninger, i det nordøstligste Italien. Området grænser op til Østrig og Slovenien og ligger ud til Triestebugten; 7844 km2, 1,2 mio. indb. (2014). Regionshovedstaden er Trieste; sproget friulisk tales i regionen.
Lidt under halvdelen af arealet består af bjerge (Foralperne), og kun ca. en tredjedel er lavland. Klimaet er tempereret og fugtigt; årsnedbøren er ca. 1000 mm, i bjergene noget mere. Temperaturerne varierer fra omkring 0 °C i januar til ca. 20 °C i juli; noget lavere i bjergene i nord, men lidt højere i syd. Befolkningen er koncentreret i et bælte med byerne Trieste, Gorizia, Udine og Pordenone. Bjerg- og bakkeområderne i nord affolkes gradvis. Som periferiområde får regionen udviklingsstøtte, bl.a. fra EU's strukturfonde, specielt til Triesteområdets stagnerende industri, der hovedsagelig består af maskinindustri og kemisk industri i små urentable virksomheder samt enkelte store statsejede industrier. Trieste er indskibningshavn for råolie, der sendes i rørledninger over Alperne til Bayern og Østrig. Regionen har en betydningsfuld hvidvinsproduktion af høj kvalitet. Vinene er oftest tørre og intense, men der fremstilles også ædelsøde vine. De fleste laves på en enkelt druesort, enten lokale sorter som tocai friulano og ribolla gialla eller de internationalt kendte som sauvignon blanc og pinot gris.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.