Frederik Stang, 1808-1884, norsk politiker, jurist og statsminister. Stang fik som indenrigsminister 1846-56 gennemført vigtige erhvervs- og samfærdselspolitiske reformer. Hans tid som regeringsleder 1861-80 var præget af stærke konflikter med Stortinget. Som moderat-konservativ holdt Stang på grundlovens sondring mellem den lovgivende magt (Stortinget) og den udøvende (kongen og regeringen) og håndhævede kongens ret til at nægte at sanktionere stortingsbeslutninger. I grunden følte han sig snarere som embedsmand og kongetjener end som politiker og stod derfor fremmed over for tidens krav om parlamentarisme.