Faktaboks

Frans Eemil Sillanpää
Født
16. september 1888
Død
3. juni 1964
Sillanpää
Frans Eemil Sillanpää. Foto ca. 1955.
Af /Museovirasto.
Licens: CC BY 4.0

Frans Eemil Sillanpää var en finsk forfatter, som i 1939 modtog Nobelprisen.

Han debuterede med romanen Livet og solen (1916), der rummer kimen til hans senere værk — opfattelsen af "livets store enkelhed". Sillanpääs naturvidenskabelige studier (biologi og botanik) påvirkede hans syn på mennesket som biologisk og instinktdrevet naturvæsen. Foruden følelsen af altings samhørighed, eksakte naturiagttagelser og en stærk livsfølelse rummer hans prosa også et psykologisk reflekterende plan samt impressionistiske stemningsskildringer.

Romanen Den fromme Elendighed (1919, på dansk i 1924) er en modig stillingtagen til borgerkrigen 1918; også romanen Silja (1931, på dansk i 1933) om en bondeslægt, der er ved at uddø, og en ung piges indre liv vakte opmærksomhed. Sillanpääs romaner udspiller sig oftest i bygdemiljøer om sommeren, hvor mennesker mødes og skilles i stærke kærlighedsoplevelser som fx i Mennesker i Sommernatten (1934, på dansk i 1937). En mere pessimistisk tone præger fx Høstmåned (1941) og den delvis selvbiografiske Menneskelivets lykke og elendighed (1945).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig