Franciscus de le Boë Sylvius, egl. François Deleboë, 1614-1672, hollandsk læge, som tilhørte en slægt af indvandrede huguenotter. Han var professor ved universitetet i Leiden 1658-72 og var her pioner inden for udforskningen af hjernens anatomi. Han har derved lagt navn til spalten mellem hjernens pandelap og tindingelap (fissura cerebri lateralis Sylvii) og til aquaeductus cerebri Sylvii, der i midthjernen danner kanal mellem tredje og fjerde ventrikel, som er væskefyldte hulrum i hhv. mellemhjernen og hjernestammen. Sylvius deltog desuden i grundlæggelsen af iatrokemi; i modsætning til J.B. Helmonts og Paracelsus' teorier var det hans opfattelse, at livsprocesserne følger de samme love som andre kemiske processer.
Franciscus de le Boë Sylvius
Faktaboks
Franciscus de le Boë Sylvius
- Født
- 1614
- Død
- 1672
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.