Frørup Kirke er i sin kerne en romansk kirke, der blev bygget markant om i den gotiske periode, som vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra kirkens lange historie, hvor særligt den gotiske altertavle skal bemærkes.
Kirken ligger i midten af Frørup omtrent 12 kilometer sydvest for Nyborg.
Kirkens kerne er det romanske skib, men den kaldes en langhuskirke, da den i senmiddelalderen blev bygget om til et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har desuden et sengotisk våbenhus og et tværstillet.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Frørup Kirke afviger korets orientering en del mod syd. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Frørup er kirken opført i frådsten.
Dele af den romanske kirkes skib er endnu bevaret i langhusets sydlige mur, hvor murens dekorationer med dobbeltbuede blændinger, dvs. murnicher, endnu ses. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er delvist bevaret i murværket, mens norddøren er forsvundet.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den gotiske periode rev man i Frørup Kirke den romanske kirkes kor ned og forlængede koret til det nuværende langhuskor. Derefter rev man nordmuren ned og genopført med en vinduesfordeling, der hverken harmonerede med den oprindelige eller den, der efterfølgende blev gennemført. Langhuset fik en nu tilmuret norddør omtrent overfor den romanske syddør og en nu tilmuret præstedør i sydmurens andet fag.
I den sengotiske periode opførte man det store tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har som flere andre fynske kirker en oprindelig vestportal. Tårnet har angiveligt oprindeligt haft kamtakker, og dets taggavl med etagedelte blændinger kan være ommuret.
Våbenhusets taggavl er dekoreret med en tinde på toppen og de for Fyn hyppigt sete tætsiddende, smalle højblændinger. Det fungerer i dag som materialehus.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets lofter hvælvet med ottedelte hvælv. De kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende kirke.
I Frørup Kirke er bænkene i 1928 udskiftet til de nuværende, enkle. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er rigt repræsenteret.
I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en svær kumme med en rankebort foroven.
Altertavlen fra omkring 1480 er et sengotisk arbejde. Den har i fløjene figurer af apostlene og i midten en figurrig scene af korsfæstelsen. I midten af predellaen, dvs. altertavlens fodstykke, er der et relief af den hellige familie. På fløjenes ydersider er der malerier af lidelseshistorien.
Prædikestolen fra ca. 1580 er udført i den tidlige renæssance. Den har i fagene relieffer af dyderne, som er flankeret af pilastre, dvs. halvsøjler, med høje, dekorative bælter om bunden.
Længst mod koret er der herskabsbænke fra 1612.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.