Finland har værnepligt for mænd, mens det siden 1996 har været muligt for kvinder i alderen 18-29 år at melde sig frivilligt til militærtjeneste.

Værnepligtige er i første omgang en kortere tid (165, 255 eller 347 dage) i aktiv tjeneste og under uddannelse, mens værnepligten for både mænd og kvinder, som har gjort tjenestetid, er til de fylder 50 år, for underofficerer og officerer dog op til 60-årsalderen.

Der uddannes ca. 22.000 værnepligtige årligt, som siden overgår til en af flere kategorier af reservister. Forsvarets fredsstyrke, der i 1994 var på ca. 31.000, er nu faldet til 16.500, hvoraf 8700 er kontraktansatte.

Styrkerne i krigstid er på 280.000 soldater, mens reserven udgør 870.000 soldater. Af den nuværende fredsstyrke kan ifølge lov højest 2.000 udsendes til fredsbevarende operationer for FN eller OSCE uden for Finland. Alle tre værn råder over nutidigt vestligt produceret materiel. Landets egen våbenindustri er som eksportsektor underlagt visse lovmæssige begrænsninger. Alle tre værn er godt tilpasset det udstrakte, skovrige og vanskelige terræn og til skærgården.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig