Filippino Lippi, ca. 1457-1504, italiensk maler. Filippino Lippi var elev af sin far, Filippo Lippi, og af Sandro Botticelli.
Blandt hans tidlige arbejder er Madonna på tronen med fire helgener (1486, Uffizierne, Firenze) og Sankt Bernhards vision (ca. 1485-90, Badiakirken, Firenze .
1484-88 fortsatte han Masaccios udsmykning af Brancaccikapellet i Firenze; 1488-93 arbejdede han i Rom, bl.a. i Det Sixtinske Kapel og Santi Apostoli-kirken, og hans værker blev præget af antikkens kunst. Senere blev han påvirket af Leonardo da Vinci, bl.a. i Kongernes tilbedelse (1496, Uffizierne, Firenze).
I Filippino Lippis sidste værker, især i freskoerne i Strozzi-kapellet i Santa Maria Novella-kirken i Firenze (1503), ses en voldsom energi i figurernes bevægelser.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.