Felipe 6.

Faktaboks

Felipe 6.
Født
30. januar 1968

Artikelstart

Felipe 6., f. 30.1.1968, konge af Spanien fra 2014; søn af kong Juan Carlos 1. og dronning Sofía (f. 1938). Felipe, der er uddannet i jura og internationale forhold, blev gift i 2004 med tv-journalisten Letizia Ortiz Rocasolano (f. 1972); Felipe og Letizia har døtrene Leonor (f. 2005) og Sofía (f. 2007). Felipe var medlem af det spanske sejlsportshold ved De Olympiske Lege i Barcelona i 1992.

Felipe blev konge, da hans far abdicerede i juni 2014.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig