Fürth, forstad til Nürnberg i den tyske delstat Bayern; 114.600 indb. (2010). Fürth ligger på en terrasse mellem floderne Rednitz og Pegnitz.

Postordrehandel, elektroteknisk industri samt metalvare- og legetøjsindustri er vigtige erhverv. I 1972 blev havnen ved Main-Donau-kanalen åbnet, og en undergrundsbane til Nürnberg i øst blev etableret i 1982.

Tysklands første jernbane blev i 1835 anlagt mellem Fürth og Nürnberg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig