Exment var en teatergruppe med basis i Aarhus, der blev oprettet i 1984 af Thomas Hejlesen (f. 1951) og Kim Eden (f. 1958).

Gruppen var inspireret af tysk ekspressionisme og japansk butohdans og lavede performanceteater ladet med grotesk skønhed, dunkel melankoli og visuel kraft. I fx Die Menschmaschine (1988) og Peepshow no. 1-4 (1991-1994) udgjorde spørgsmålet om mennesket på scenen et tilbagevendende tema.

I 1994 delte Exment sig i Hejlesens Von Heiduck og Edens Tin Box.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig