Faktaboks

Evelyn Baring Cromer
Født
26. februar 1841
Død
29. januar 1917

Evelyn Baring Cromer, fra 1901 jarl af Cromer, var en britisk koloniadministrator.

Efter en militær karriere var Cromer bl.a. sekretær for den britiske vicekonge i Indien, lord Northbrook, fra 1872 til 1876. I 1883 blev han diplomatisk agent og generalkonsul i Egypten og indførte her et styre, som hvilede på en stærk kontrol med landets formelle overhoved, den egyptiske vicekonge (khediv). Med britiske administratorer placeret på vigtige poster i administrationen gennemførte Cromer en omfattende modernisering af samfundet og sanerede landets økonomi. Han var en af sin tids betydeligste koloniadministratorer og Egyptens egentlige hersker indtil 1907, hvor han tog sin afsked. I bogen Modern Egypt, 1-2 (1908) har han givet en dybtgående skildring af sin virksomhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig