Estlands parlament

Præsidiet består af formanden og to næstformænd, der vælges for et år ad gangen. Parlamentsformanden, der er næst i statsrækkefølgen efter præsidenten, vælges ved et simpelt flertal af parlamentets medlemmer. De to, som modtager flest stemmer blandt kandidaterne til næstformænd, vælges. Denne valgprocedure skal sikre, at oppositionen som oftest får valgt en af næstformændene.

Parlamentet har 11 stående udvalg og 3 ad hoc-udvalg. De stående udvalg dækker centrale emner som finans, økonomi, EU, retsområdet, sociale spørgsmål, miljø, kultur, forsvar, sikkerhed, landdistriktsudvikling og endelig et forfatningsudvalg. Ad hoc-udvalgene udgøres i 2023 af Antikorruptionskomiteen, Statsrevisorerne og en komité, som har tilsyn med de estiske sikkerhedsorganer.

Det første frie valg til parlamentet fandt sted mellem den 27. og 29. november 1920, der samtidig betød, at den daværende estiske forfatning trådte i kraft. Den 12. marts 1934 tog Konstantin Päts magten ved et kup. Politiske partier blev forbudt, og en ny forfatning blev gennemført, men de valg, der i 1938 blev afholdt til et tokammerparlament, var hverken frie eller fair.

Under den sovjetiske besættelse mellem 1940 til 1941 og igen fra 1944 til 1991 var der nominelle valg til den Estiske Øverste Sovjet, hvor kun kandidater fra kommunistiske parti kunne stille op.

Efter Estland genvandt sin uafhængighed i august 1991, blev de første frie valg afholdt den 20. september 1992.

Ved parlamentsvalget den 5. marts 2023 blev der indvalgt 30 kvinder.

• Estlands forfatning