Erwin Piscator, 1893-1966, tysk teaterinstruktør. Efter deltagelsen i 1. Verdenskrig bevægede Piscator sig fra den berlinske dada-bevægelse mod teater som en slagkraftig politisk replik i tiden ud fra devisen "Kunst ist Scheisse!" ('kunst er lort'). På en række scener arbejdede han bl.a. med dokumentarisk udtryk, med revyform, hvor han anvendte fx projektioner som perspektivering af handlingen, og med radikal tolkning af klassikere. 1927 oprettede han Piscatorbühne, som egentlig var tænkt som totalteater designet af Walter Gropius, og han skabte her opsætninger, der eksperimenterede med sceneformen, fx hans berømte rullende fortov i Schweyk (1927) i George Grosz' scenografi, med brug af film samt med opsplitning af handlingen og indskrifter i stil med Vsevolod Mejerkholds idéer. Ved Hitlers magtovertagelse 1933 var han i Sovjetunionen for at indspille filmen Vosstanije Rybakov (1934, ty. Der Aufstand der Fischer von St. Barbara), baseret på Anna Seghers' novelle (1928). Hans eksil førte til USA, hvor han grundlagde en skole med to producerende scener. 1951 vendte han tilbage til Tyskland og fik 1962 med Freie Volksbühne i Vestberlin sin egen scene, hvor han tro mod sit socialistiske udgangspunkt konfronterede Konrad Adenauers Tyskland med den umiddelbare fortid i dokumentardramatik som Peter Weiss' Forundersøgelsen (1965). Piscator arbejdede med "episk teater" før Brecht, men mere medrivende end Brechts køligt analytiske form. Han udgav 1929 bogen Das politische Theater (da. Det politiske teater, 1970).