Artikelstart
Erland Kolding Nielsen, 1947-2017, dansk biblioteksmand, cand.phil. i historie 1973. Efter 1971-86 at have været lektor og siden fagleder på Danmarks Biblioteksskole (fra 2010 Det Informationsvidenskabelige Akademi) blev han i 1986 overbibliotekar for Det Kongelige Bibliotek, fra 1995 med titel af direktør.
Her moderniserede Erland Kolding Nielsen organisationsformerne og gik effektivt ind for bibliotekets bygningsudvidelser i 1990'erne, der resulterede i tilbygningen på Slotsholmen, Diamanten, der stod færdig i 1999, og i biblioteksbyggeriet på Amager i forbindelse med Københavns Universitet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.