Faktaboks

Epikur

Epikuros (græsk)

Født
341 f.v.t.
Død
270 f.v.t.

Epikur. Der findes mange marmorbuster som denne, der i dag er i Louvre i Paris; de er kopier af en græsk original, formentlig fra tiden kort efter Epikurs død. I antikken blev Epikur tilbedt næsten som en gud af sine tilhængere. Mange af dem har vel haft en buste som denne for øje, hvor mesterens alvorstunge og indadvendte blik maner til filosofisk refleksion.

.

Epikur var en græsk filosof, født på Samos, statsborger i Athen. Med udgangspunkt i Demokrits atomisme udviklede Epikur en materialistisk filosofi med en sensualistisk erfaringsteori og en hedonistisk etik.

Af Epikurs store forfatterskab er kun nogle breve om fysik og erkendelsesteori og om etik bevaret; i Herculaneum er der bl.a. fundet papyrusrester af hovedværket Om naturen. Takket være mange citater hos senere antikke forfattere, fx Cicero og Lucrets, er det dog muligt at få et nuanceret billede af Epikurs filosofi.

Fra 306 f.v.t. var han filosofisk lærer i Athen, hvor mødet med de filosofiske skoler (især Aristoteles') hjalp ham til klarhed. Epikurs skole kaldtes "Haven" efter den have, han ejede i byen.

I fysikken hævder Epikur, at verden består af tomt rum og et ubegrænset antal atomer af et begrænset antal former. De har en naturlig bevægelse i én fælles retning; alle bevæger sig lige hurtigt, og de ville fortsætte "som regndråber", hvis ikke der ofte fandt en uforårsaget sideværts bevægelse sted, der medførte en serie sammenstød; derved sættes atomerne i en indbyrdes vibration, og til sidst dannes de ting, vi sanser. Universet er uendeligt og rummer uendelig mange verdener; guderne findes, men de har ikke skabt Universet og griber ikke ind i det. Menneskets "sjæl" er af atomer og er dermed en ting som alle andre.

Epikur anså sanselige egenskaber for objektive. I erkendelsesteorien mente han derfor, at alle sansninger er "sande", dvs. at de er udtryk for noget, der virkelig finder sted. Al viden bygger på sansninger; fejl opstår kun ved, at man "føjer meninger" til de data, som sanserne viderebringer. På samme måde er fejl udelukket i etikken, hvis man er opmærksom på de tilstande, ens egen organisme befinder sig i.

Velvære, dvs. fravær af smerte, er tegn på, at man lever rigtigt; smerte er tegn på det modsatte. Man bør ikke stræbe efter vekslende nydelser, men efter en stabil tilstand af velvære; det vil da være let at tilfredsstille ens (ganske små) naturlige behov. I denne tilstand opnår man ataraxia.

Epikurs skole var organiseret i små samfund, "venskaber", hvor kvinder og slaver nød stor frihed. Deltagelse i politik var forbudt. Epikur lagde stor vægt på, at det er muligt at udvikle sig til et etisk bedre menneske; han forsvarede den frie vilje baseret på den nævnte "sideværts bevægelse", men det er uklart, hvordan dette forsvar nærmere skal forstås.

Betegnelsen epikuræer om en nydelsessyg person er ikke berettiget, men havde allerede i antikken denne betydning. I middelalderen var Epikur eksemplet på den ugudelige og liderlige synder. I renæssancen og nyere tid har bl.a. Lorenzo Valla, Pierre Gassendi og Karl Marx bestræbt sig på igen at betragte Epikur som en væsentlig filosof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig