Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S beskæftiger sig med bl.a. kabelgravning, kloakering, fjernvarmeudbygning og vandledninger. Virksomheden begyndte i 1959 som Nordkystens Maskinstation med landbruget som hovedkunde. Maskinstationen udviklede sig til et entreprenørfirma med et stort værksted og flere store haller til opbevaring af materiel samt en stor oplagsplads med bl.a. grus, sand, kabler og kloakrør. Med ca. 230 medarbejdere udfører Nordkysten A/S små og store anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Familievirksomheden ledes i dag af stifterens søn, Mogens Pedersen, og hans søn, Frank Schou Kruse.