Enrico Letta

Faktaboks

Enrico Letta
født:
20. august 1966

Enrico Letta (tv.) og den franske præsident, François Hollande. Foto fra 2013.

.

Enrico Letta, f. 20.8.1966, italiensk politiker, premierminister 2013-14. Enrico Letta var 1998-99 minister for europæiske anliggender; fra 1999-2001 var han industri- og handelsminister. Han var medlem af Europa-Parlamentet 2004-06, hvorefter han var sekretær for ministerrådet for Romano Prodis regering 2006-08. I 2009 blev han viceformand for Partito Democratico.

Efter det langvarige politiske dødvande i Italien efter valget i februar 2013 blev Enrico Letta i april 2013 udpeget til ny regeringsleder for en koalitionsregering. Letta er en moderat centrum-venstre politiker og er udpræget proeuropæisk. Allerede efter 10 måneder ved magten indgav Letta i februar 2014 sin afskedbegæring efter voldsomme interne magtkampe i regeringen. Han efterfulgtes af Matteo Renzi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig