Emil Marott var en dansk politiker.
Marott var uddannet typograf, men kom hurtigt til at arbejde som journalist. Han grundlagde sammen med Harald Jensen i 1884 dagbladet Demokraten i Århus, var redaktør ved Horsens Social-Demokrat fra 1888 til 1896 og ved Fyns Social-Demokrat fra 1896 til 1920. Marott var medlem af Odense Byråd fra 1903 1917 og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1903 til 1920.
Han var stærkt engageret i det nationale spørgsmål i Sønderjylland og brød med partilinjen, da han nægtede at støtte en opfordring til de sønderjyske arbejdere om at stemme på det tyske socialdemokrati frem for på de danske kandidater. Under genforeningsdebatten i 1920 gik han ind for en ny grænse syd for Slesvig. Marott blev derfor ekskluderet af partiet og forsøgte herefter at skabe et nationalt arbejderparti, Det Frie Socialdemokrati, men det levede kun kort tid. Han skrev erindringsbogen Tidsbilleder. Livserindringer (1930).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.