Emil Glückstadt

Faktaboks

Emil Glückstadt
født:
24. august 1875
død:
23. juni 1923

Emil Glückstadt var en dansk bankdirektør. Som søn af Isak Glückstadt kunne Emil Glückstadt skyde genvej ind i dansk bankvæsen. Efter en international bankuddannelse overtog han efter faderens død i 1910 direktørposten i Landmandsbanken. Under Emil Glückstadts ledelse fortsatte banken sin ekspansion og udbyggede ved opkøb af mindre banker og sparekasser sit filialnet og sin kundekreds.

Emil Glückstadt førte under 1. Verdenskrig banken ind i en række dristige og fejlslagne børsspekulationer, bl.a. sammen med etatsråd H.N. Andersen. Da det rygtedes, at banken ikke var solvent, iværksatte Bankkommissionen en undersøgelse, som resulterede i, at Emil Glückstadt i 1922 blev afsat som direktør; herefter måtte staten sammen med Nationalbanken og ØK rekonstruere banken. Emil Glückstadt blev anklaget for bedrageri og overtrædelse af aktieselskabs-, bank- og børslovgivningen. Han døde, mens retssagen pågik, men blev kendt skyldig.

Emil Glückstadt påtog sig flere opgaver som international forhandler for den danske stat og Folkenes Forbund. Han var stærkt optaget af kunst og skænkede i 1919 de bygninger, der husede Det Kongelige Frederiks Hospital, til Kunstindustrimuseet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig