Emil Bærentzen, egl. Emilius Bærentzen, 1799-1868, dansk maler og litograf. Emil Bærentzen blev uddannet på Kunstakademiet 1821-29. Ved siden af en omfattende portrætmalervirksomhed var han i 1837 medstifter af Em. Bärentzen & Co.s lithografiske Institut.
Med sit kendskab til fransk litografi forbedrede han teknikken i Danmark og skabte et produktivt firma, der bl.a. udgav kendte folks portrætter og eftertragtede genrebilleder.
Emil Bærentzen huskes også som skildrer af familiescener, fx i maleriet Familien Winther (1827, National Gallery of Scotland, Edinburgh).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.