Ellinge Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Ellinge er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Ellinge Kirke den romanske kirkes kor ned, forlængede skibet mod øst og opførte et nyt kor med et lille østvindue. Materialet fra det nedrevne kor blev genbrugt i den gotiske udvidelse, og skibets nordmur lader til at være muret helt om med bælter af teglsten.

Senere i middelalderen forlængede man skibet mod vest og opførte tårnet ovenpå. Det har under taget glamhuller til klokkernes lyd, og dets taggavle har kamtakker og forskellige systemer af blændinger. Våbenhuset er fra samme periode.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit. På kummens sider er der fornemt udførte relieffer af Jesu barndomshistorie, og den står på en høj, firkantet fod med mandspersoner på hjørnerne.

Prædikestolens relieffer er fra omkring 1580. De viser syndefaldet, julenat, korsfæstelsen og opstandelsen. Det resterende træværk er trods den traditionelle udformning med bl.a. søjler på hjørnerne af nyere dato.

Alterbordet har paneler fra omkring 1580 med arkader. Altertavlen fra 1590’erne har en arkitektonisk opbygning med fire store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der en mindre baldakin og herover et såkaldt topstykke. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Altertavlens malerier afbilder Kristus i Emmaus fra 1993 af Sven Havsteen-Mikkelsen.