Faktaboks

Elizabeth Blackwell
Født
3. februar 1821, Bristol, England
Død
31. maj 1910, Hastings, England
Elizabeth Blackwell
Elizabeth Blackwell var i 1849 den første amerikanske kvinde til at tage en lægeuddannelse. Foto uden år.
Af /National Library of Medicine.

Elizabeth Blackwell var en britisk-amerikansk læge, der som den første kvinde tog en medicinsk eksamen i USA og siden åbnede et sygehus og en lægeskole for kvinder i New York. Hun var også en flittig samfundsdebattør.

Elizabeth Blackwells uddannelse

Første kvindelige amerikanske læge

Elizabeth Blackwell, hvis familie i 1832 var udvandret fra England til USA, mødte stor modstand, da hun ønskede at uddanne sig til læge. Efter en række forgæves ansøgninger lykkedes det hende dog i 1847 som den første kvinde i USA at blive optaget på et lægevidenskabeligt fakultet, i Geneva (New York). Det skete, efter at de studerende enstemmigt havde anbefalet hendes ansøgning i den tro, at der var tale om en vittighed.

To år senere aflagde hun eksamen og blev dermed den første kvinde i nyere tid med en lægevidenskabelig universitetseksamen. Efter eksamen fik hun amerikansk statsborgerskab.

Klinisk uddannelse i Europa

Da Blackwell også på grund af sit køn blev afvist af en række hospitaler, da hun søgte klinisk videreuddannelse efter eksamen, rejste hun til Paris og London fra 1849 til 1851. I Paris kunne hun trods sin lægevidenskabelige eksamen kun blive optaget som jordemoderelev på La Maternité, den parisiske pendant til Fødselsstiftelsen. Der blev hun smittet med en øjensygdom (neonatal gonorroisk conjunctivitis) og blev blind på det ene øje, hvilket ødelagde ambitionen om at blive kirurg.

Elizabeth Blackwells karriere

Elizabeth Blackwell praktiserede både i London og New York City, men hendes egentlige lægegerning blev af begrænset betydning. I stedet gjorde hun en vigtig indsats som institutionsopbygger og social reformator.

Hospitaler for kvindelige patienter og læger

New York Infirmary for Women and Children

New York Infirmary for Women and Children i New York, som Elizabeth Blackwell grundlagde i 1854. Foto uden år.

I 1854 åbnede Elizabeth Blackwell en lægeklinik i New York City, der gav lægehjælp til fattige kvinder og børn. Sammen med søsteren Emily Blackwell (1826-1910), der havde taget lægeeksamen i 1854, udbyggede hun i 1857 klinikken til et egentligt sygehus for kvinder og børn (New York Infirmary for Women and Children), ikke mindst for at give kvindelige medicinere mulighed for at få klinisk erfaring. I 1868 knyttede de også en lægeskole for kvindelige studerende til sygehuset, og Elizabeth Blackwell blev underviser i hygiejne.

Efter at Elizabeth Blackwell i 1869 flyttede permanent tilbage til England, var hun i 1874 med til at grundlægge London School of Medicine for Women, der gjorde det muligt for kvinder at få en medicinsk uddannelse i Storbritannien. Blackwell fik lærestolen i gynækologi.

Litterær virksomhed

Elizabeth Blackwell udgav flere skrifter, der advokerede for kvinders uddannelse til læger. I sin mest udbredte bog, Counsel to Parents on the Moral Education of their Children fra 1880 (dansk oversættelse 1883: Vore Sønners og Døttres sædelige Opdragelse), anbefalede hun, der aldrig selv blev gift, at piger skulle lære om deres krop og seksualitet. Hun hævdede også, at kvinder havde samme seksuelle begær som mænd. Disse synspunkter brød med samtidens borgerlige moral og lægevidenskab. På andre punkter var bogen mere traditionel, fx i synet på faren ved masturbation.

Blackwell skrev også erindringer, som blev udgivet i 1895. Titlen peger på hovedmotivet for hendes virksomhed: Pioneer Work in Opening the Medical Profession to Women. For Blackwell var kvindelige læger et led i en social reform af samfundet. Kvinder skulle bringe særlige feminine egenskaber og værdier ind i lægegerningen, og hun var stærk modstander af dens videnskabeliggørelse, særlig af vivisektion.

Elizabeth Blackwells betydning

Som den første kvindelige læge i nyere tid blev Elizabeth Blackwell forbillede for kvindebevægelsen i almindelighed og bevægelsen for kvindelige læger i særdeleshed. Hun inspirerede fx de britiske pionerer Elizabeth Garrett Anderson (1836-1917) og Sofia Jex-Blake (1840-1912) til at søge medicinsk uddannelse, men også i Danmark blev hun et forbillede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig