Elbschlösser

Schloss Albrechtsberg blev opført i årene fra 1850 til 1854 i senklassicistisk stil efter udkast af Schinkel-eleven, arkitekten Adolph Lohse (1807-1867). Bygherren var den preussiske prins Albrecht (1809-1872), en yngre broder til den senere kejser Wilhelm 1.

Slottet er inspireret af italienske renæssancevillaer, særligt Villa Medici, hvilket aflæses af de to flankerende hjørnetårne og parken, anlagt i terrasser ned mod Elben.

Efter 1. Verdenskrig blev slottet erhvervet af Dresden, og i DDR-tiden tjente det "Pionierpalast" efter russisk forbillede med forskellige aktiviteter for ungdommen. Efter den tyske genforening er det blevet gennemgribende restaureret og anvendes i dag til konferencecenter.

Adolph Lohse var ligeledes arkitekt på Lingnerschloss, der blev opført fra 1850 til 1853. Bygningen blev oprindeligt benævnt "Villa Stockhausen" efter bygherren, Prins Albrechts kammerherre, Freiherr von Stockhausen.

Lingnerschloss er opført i neoklassicisme og neorenæssance og er ligeledes flankeret af to hjørnetårne. I 1906 blev forretningsmanden Karl August Lingner (1861-1916) ejer af stedet, som derefter kaldtes Lingnerschloss. Lingner er begravet i parken i et mausoleum, der er opført efter udkast af Hans Poelzig og udsmykket med relieffer af billedhuggeren Georg Kolbe.

Ifølge Lingners testamente tilfaldt slot og park Dresden med henblik på offentlig adgang til stedet. I DDR-tiden blev Lingnerschloss anvendt til diverse kulturelle formål, hvilken også har været tilfældet efter genforeningen.

Schloss Eckbergs navn har relation til beliggenheden for enden af plateauet. Oprindelig hed bygningen "Villa Souchay" efter bygherren, storkøbmand John Daniel Souchay (1798-1871), som lod det opføre i engelsk Tudor-stil i årene fra 1859 til 1861 med Sempereleven Christian Friedrich Arnold (1823-1890) som arkitekt.

I DDR-tiden blev slottet anvendt til ungdomsherberg og efter genforeningen blev bygningen, efter en totalrestaurering, indrettet til luksushotel og restaurant.

• Dresden
• tysk arkitektur