Eilif Peterssen

Faktaboks

Eilif Peterssen
født:
1852
død:
1928

Eilif Peterssen. Fra den norske skjærgård, 1894. Olie på lærred. Efter et ophold i Italien og påvirket af mødet med P.S. Krøyer og Skagen begyndte han i 1880'erne at dyrke friluftsmaleriet, og han malede flere landskaber i en lysere og mere naturalistisk stil. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Eilif Peterssen, 1852-1928, norsk maler og tegner. Eilif Peterssen studerede 1869-75 på J.F. Eckersbergs malerskole i Kristiania (Oslo) samt ved kunstakademierne i København, Karlsruhe og München.

Eilif Peterssen gjorde sig tidligt gældende som en af Norges betydeligste historiemalere, bl.a. med Christian II undertegner Torben Oxes dødsdom (1874-76, Nasjonalgalleriet, Oslo).

Efter et ophold i Italien og påvirket af mødet med P.S. Krøyer og Skagen begyndte han i 1880'erne at dyrke friluftsmaleriet, og han malede flere landskaber i en lysere og mere naturalistisk stil.

Som portrætmaler høstede Eilif Peterssen stor anerkendelse. Han malede desuden altertavler og illustrerede en række folkeeventyr.

Læs mere om norsk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig