Den bedst bevarede billedkunst stammer næsten udelukkende fra kirker og knytter sig enten til bygningerne (portaler, kalkmalerier) eller repræsenterer liturgiske hovedstykker (altre, døbefonte og kultbilleder, fx krucifikser og helgenfigurer).
Meget afspejler en provinsiel tilegnelse af strømninger i de europæiske kerneområder, men herudover findes også betydelige eksempler på en original kunst, frembragt i spændingsfeltet mellem det udefrakommende og en ældre, hjemlig tradition, knyttet til træet som materiale. Endelig finder man eksempler på kunstneriske stiludtryk, som bedre end andetsteds har overlevet her i periferien af Europas kristne civilisation.
Marmorhovedet af kong Eystein (1100-tallet, Historisk Museum, Bergen) er en enestående bygningsskulptur og et af de tidligste eksempler på herskerfremstillinger inden for romansk skulptur.
Krucifikser i træ samt andre kultbilleder viser meget forskelligartede inspirationskilder. Krucifiksgruppen fra Giske (1200-tallet, Historisk Museum, Bergen) knytter sig til en antikpræget naturalisme, der fra slutningen af 1100-tallet udgik fra de store franske katedraler.
Måske er stilen formidlet via England ligesom i figuren fra Tyldal af Olav 2. den Hellige (Nationalmuseet). Alt i alt var den engelske indflydelse stærk; det gælder også de 31 bemalede alterbordsforsider (frontaler) fra 1250-1350, herunder Olav den Hellige-frontalet (1320-40, Nidarosdomen), som er Europas største enkeltgruppe inden for højmiddelalderligt tavlemaleri.
I senmiddelalderen prægedes kunsten af importerede værker fra de tyske hansestæder, siden fra Nederlandene. I 1500-tallet sås de første portrætter, især af gejstlige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.