Eggert Ólafsson, 1726-1768, islandsk naturhistoriker og digter. 1752-57 rejste Ólafsson sammen med Bjarni Pálsson (1719-79) rundt i Island for at indsamle oplysninger om naturen og samfundet. Resultaterne udkom i København i 1772, Vicelavmand E.Ó.'s og Landphysici B.P.'s Reise igjennem Island, foranstaltet af Videnskabernes Selskab i Kbhvn og beskreven af forbemeldte E.Ó., et tobindsværk, der siden blev oversat til fransk og tysk. Ólafsson var en af fædrene til den islandske oplysningstid; samtidig inspirerede hans lidenskabelige patriotisme senere 1800-t.s nationalromantikere.
Eggert Ólafsson
Faktaboks
Eggert Ólafsson
- Født
- 1726
- Død
- 1768
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.