Edvard Lehmann, 1862-1930, dansk religionshistoriker; cand.theol. 1886. Efter studierejser 1892-96 og disputats om Avesta, zarathustrismens hellige tekster, blev han 1900 den første docent i religionshistorie ved Københavns Universitet; 1910-13 var han professor i Berlin og 1913-27 i Lund. Zarathustrismen var atter emnet i tobindsværket Zarathustra (1899-1902), mens hans udgave af den hollandske professor P.D. Chantepie de la Saussayes Lehrbuch der Religionsgeschichte (4. udg., 1925; s.m. Alfred Bertholet) fik international betydning. Lehmanns danske foredragsvirksomhed og litterære produktion var betydelig. Blandt hans mange populære skrifter kan nævnes Fri Forskning og positiv Kristendom (1905), der udtrykker hans liberalteologiske ståsted, og Grundtvig (1929).