Ea er en babylonisk gud for magi, besværgelser og visdom, bygud i Eridu.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Enki på sumerisk
Eas bolig var det ferske vand under jorden. Han var søn af himmelguden Anu og far til Babylons rigsgud, Marduk. I litteraturen optræder Ea altid som gudernes rådgiver og menneskenes hjælper, og han var den gud, der kendte den rette trylleformular til afværgelse af hverdagens sygdom og ulykke.
Hans kult kan spores tilbage til før år 3000 f.Kr., og den fortsatte til tiden omkring Kristi fødsel. Eas symbol var en vædder med fiskehale, og han afbildes med strømme af vand flydende fra skuldrene.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.