Dybsø Fjord

Øen Dybsø i Dybsø Fjord blev fredet i 1978.

.

Artikelstart

Dybsø Fjord, lavvandet fjord ved den sydsjællandske dobbeltkyst mellem Næstved og Vordingborg. Barriereøen Dybsø (138 ha; 1 indb. (2014)), der blev fredet i 1978, afspærrer fjorden fra Karrebæksminde Bugt.

Faktaboks

Etymologi
Dybsø nævnes 1231 som Dyupsø 'øen ved dybet'.

Dybsø Fjord har en lav saltholdighed, og den sandede bund er dækket af frodig vegetation. Fjorden er omgivet af strandenge og rørsumpe, fredet 1988. En bugt mod nord, Nylandsmose, blev inddiget og tørlagt i 1600-t, og mod syd findes en større inddigning, Nørrebække.

Området er en vigtig fuglelokalitet og et søgt landskabeligt udflugtsmål. Øen Dybsø og dele af Dybsø Fjord indgår siden 1997 i det 1409 ha store vildtreservat Dybsø Fjord, der udgør en udvidelse af Gavnø Vildtreservat fra 1940. Dybsø Fjord er en del af et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig