Durham (amt i England)

Durham, County Durham, amt (county) i NØ-England, der strækker sig fra Penninerne til Nordsøen mellem floderne Tyne og Tees; 2226 km², 513.000 indb. (2011). Det tidligere grevskab omfattede også Sunderland og dele af Cleveland. Undergrunden består af sand- og kalksten, der de fleste steder overlejrer kullag. I Penninerne ligger sand- og kalkstenslagene over granit. I 250 år har der kommercielt været brudt kul i Durham; først til London, senere til kraft- og stålværker. Kullene blev brudt i små miner i Vestdurham og fra begyndelsen af 1900-t. også i miner ved kysten. De største af disse nåede 4-5 km ud under Nordsøen. Den sidste underjordiske mine, i Easington, lukkede 1994, og kul brydes i dag kun fra åbne miner, men landskabet præges fortsat af de mange små, gamle minebyer. Stålindustrien i NØ-England, som hastigt voksede frem i 1800-t., var baseret på Durhams kulfelter og indtil begyndelsen af 1900-t. også på lokal jernmalm. Krise i kul- og stålindustrien har betydet høj arbejdsløshed, og kun langsomt er nye industrier kommet til, fx Philips, Fujitsi samt Black & Decker. Mange arbejder imidlertid på Nissans bilfabrik i Sunderland. Ved Beamish ligger et frilandsmuseum med inspirationer fra Skandinavien.

Området har været præget af romere og vikinger; i en periode var det en del af det angelsaksiske kongedømme Northumbria. Vilhelm 1. Erobreren etablerede 1069 et styre med speciel magt til den udpegede biskop, som havde egen hær og i en periode senat i slotsborgen. Biskoppen havde indtil begyndelsen af 1900-t. næsten den magt, som konger havde andre steder, og amtet kaldes stadig The Land of the Prince-Bishop.