Northumbria, nordengelsk kongedømme, dannet i begyndelsen af 600-t. af Bernicia og Deira. I sin største udstrækning omfattede det landet mellem Humber og Firth of Forth fra Det Irske Hav til Nordsøen, og det meste af 600-t. anerkendte de øvrige engelske riger dets overhøjhed. I 700-t. var Northumbria et betydeligt religiøst, kunstnerisk og intellektuelt center i kraft af klostre som Jarrow, hvor Beda virkede, Monkwearmouth, Lindisfarne med bispesæde, Hexham og Whitby. Fra 876 overtog vikingekonger kontrollen med Northumbria, og der bestod til tider en tæt forbindelse til Dublin. Først efter Erik 1. Blodøkses fordrivelse 952/954 indgik Northumbria i et samlet engelsk rige.