Penninerne, eng. Pennines, bjergområde i det nordlige England, der strækker sig fra Trent i syd til den skotske grænse i nord. Det kaldes ofte for Englands rygrad. Området, der danner vandskellet mellem Det Irske Hav og Nordsøen, har lynghede i de tørre egne og tørvemoser i de fugtige. Erosion, især under sidste istid, har afrundet toppene og uddybet dale og kløfter. Vandgennemstrømning har flere steder dannet grotter. Højeste punkt er Cross Fell (893 m) i Cumbria. Brydning af kalksten samt fårehold var traditionelt vigtige erhverv i Penninerne, men turisme har fået meget stor og voksende økonomisk betydning. Tre nationalparker ligger i området, og der blev i 1965 anlagt en 417 km lang vandresti, The Pennine Way, fra Edale i Derbyshire i syd, igennem Peak District og Yorkshire Dales til Northumberland i nord.
Penninerne
Geologi
Den 225 km lange bjergkæde er opbygget af tykke kultidsaflejringer, som hviler på et underlag af kaledonisk foldede ordovicisk-silure skifre fra mikrokontinentet Avalonia. På overgangen Karbon-Perm for ca. 290 mio. år siden blev kultidsaflejringerne hævet, kippet mod øst og svagt foldet, så de ældste dannelser, kultidskalken og Millstone Grit, nu er blottet i de centrale bjerge. Her danner kultidskalken spektakulære karstlandskaber med dybe kløfter og huler. Øst og SV for det centrale hævningsområde er bevaret yngre aflejringer med stenkul, som danner grundlag for udstrakt minedrift. I de centrale Penniner blev bly- og zinkmalm brudt fra romertiden frem til 1700-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.