Duero er det spanske navn for floden Douro, som er den største flod i den nordøstlige del af den Iberiske Halvø. Den udspringer syd for Picos de Urbión, der er en bjergkæde i det iberiske system beliggende mellem provinserne Logroño, Soria og Burgos, i ca. 2.160 m over havets overflade, og den løber ud i Atlanterhavet ved Porto. Duero er endvidere den mest vandrige flod på den Iberiske Halvø.

Floden er 897 km lang, hvoraf de 572 km løber gennem spansk territorium og med 213 sejlbare kilometer gennem Portugal. På en 112 km lang strækning danner danner den desuden grænse mellem Spanien og Portugal og er dermed internationalt område.

Den længste strækning, som Duero gennemløber på spansk område, går gennem Castilla-León, hvor flodbredden leverer druer til vine af høj kvalitet, herunder de mest berømte, nemlig Ribera del Duero (Dueros flodbred), som har oprindelsesgaranti, Denominación de Origen.

I 2001 blev vinområdet, Alto Duero, som følger en stor del af Dueros løb gennem Portugal, og hvor man dyrker druer til portvin, katalogiseret som UNESCOs verdensarv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig