Skibe som disse bragte vinen fra Dourodalen til portvinshusene i Porto.

.

Byen på nordbredden af Dourofloden, Portugal.

.

Broen

.

Ponte Dom Luis I over Douro i Porto. Den er i to etager, en fra den lave by og en fra den høje by.

.

Casa Tait. Smukt gammelt byhus som omkring 1900 tilhørte den velstående engelske portvinshandler William Tait. Han var meget interesseret i flora og fauna, og han skabte en meget smuk have. Indtil 2009 husede Casa Tait Portos møntkabinet.

.

Porto, Oporto, Portugals næststørste by, beliggende i Nordportugal i den tidligere provins Douro Litoral ved floden Douro 6 km fra dennes udløb i Atlanterhavet og ca. 300 km nord for Lissabon; ca. 238.000 indb. (2011). Storporto har 1,28 mio. indb. (2011) og dækker et areal på 1884 km2 .

Byen er hovedstad for det 2395 km2 store distrikt af samme navn, der efter Portugals inddeling i statistiske regioner indgår i regionen Norte. Byen er administrativt og kulturelt centrum for landets nordlige del med universitet og ærkebispesæde.

Gennem århundreder har Porto været forbundet med produktion og eksport af portvin, og portvinshusene har stadig deres lagerfaciliteter på den sydlige side af Dourofloden i nabobyen Vila Nova de Gaia. I selve Porto ligger Portvinsinstituttet (Instituto do Vinho do Porto), som skal kontrollere og garantere vinens kvalitet. Porto er desuden en vigtig industriby med bl.a. tekstil- og beklædningsindustri samt fremstilling af fiskekonserves og lædervarer (sko og tasker).

Porto breder sig i terrasser op ad stejle skråninger på flodens nordside. Byens centrum med et hektisk byliv er pladsen Praça da Liberdade og forlængelsen i Avenida dos Aliados med rådhuset fra 1920'erne.

I den gamle bydel SV for pladsen ligger byens største seværdigheder, fx Portos vartegn, det 75 m høje rokokokirketårn Torre dos Clérigos (1700-t.), den romanske domkirke fra 1100-t. (ombygget i 1600-1700-t.) samt kirken Igreja de São Francisco (1400-t.), hvis indre kan fremvise overdådigt forgyldt træskærerarbejde (talha dourada) fra 1600-t.

Langs floden løber den maleriske promenade Cais da Ribeira med forretninger og restauranter. Byens livligste forretningsstrøg ligger øst for centrum omkring gaderne Rua Sá da Bandeira og Rua de Santa Catarina, hvor man også finder det overdækkede grønttorv Mercado do Bolhão. Portos museer omfatter bl.a. Museu Nacional de Soares dos Reis, hvor hovedvægten er lagt på portugisisk maleri og skulptur fra 1800-t. Den moderne kunst hører hjemme på museet Fundação de Serralves.

Porto og Vila Nova de Gaia er forbundet med broerne Ponte Dom Luiz I (1886), Ponte Dona Maria Pia (opført af Gustave Eiffel, 1877) samt motorvejsbroen Ponte da Arrábida (1963). Douroflodens udmunding i Atlanterhavet er ved kvarteret Foz do Douro, der om sommeren er yndet udflugtsmål. Nord herfor ligger den kommercielle havn Porto de Leixões, industri- og badebyen Matosinhos samt lufthavnen, Aeroporto Francisco Sá Carneiro.

Historie

Porto, en af Portugals ældste byer, har sin oprindelse i en bebyggelse på den høj, hvor byens domkirke står i dag. Dens romerske navn, Portus Cale 'Cales havn', blev efterhånden overført til den omkringliggende region, det senere grevskab og kongerige Portucale, Portugal.

I begyndelsen af 400-t. kom byen under de germanske sveber, der gjorde den til bispesæde; i 500-t. blev den en del af Visigoterriget. Maurerne holdt byen 716-ca. 750, men den endelige kristne generobring (se Reconquista) var først sikret omkring år 1000.

Herefter udviklede Porto sig til en betydelig handelsby, hvis borgerstand tilkæmpede sig adskillige privilegier, fx et forbud mod adelspalæer inden for bymuren. Ved skibsbygning og proviantering spillede byen en vigtig rolle for Portugals maritime ekspansion. Den engelsk-portugisiske handelsaftale, Methuentraktaten, 1703 indebar en fremgang for handelen med vin, især portvin, og byen blomstrede gennem 1700-t.

De franske invasioner under Napoleonskrigene, Brasiliens uafhængighed i 1822 og borgerkrigen 1832-34 med en 11 måneder lang belejring ramte Porto hårdt, men 1900-t.'s udvikling har befæstet byens position som det nordlige Portugals ubestridte hovedby.

I de senere år har byen gennemgået en hæsblæsende og dynamisk udvikling, hvor der bl.a. er bygget en metro, der er større end Lissabons og rækker langt ud i omegnen, og to nye stadioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig