Faktaboks

Droupadi Murmu
Født
20. juni 1958
Droupadi Murmu
Indiens præsident siden 2022, Droupadi Murmu.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Droupadi Murmu er en indisk politiker, der siden 25. juli 2022 har været Indiens præsident. Murmu stammer fra delstaten Odhisha, hvor hun fra 2002 var minister for fiskeri og husdyrhold. I 2015 blev Murmu guvernør i delstaten Jharkhand.

Første præsident fra et stammesamfund

Murmu er etnisk santal og dermed den første præsident, der tilhører et af landets stammesamfund, adivasi. Desuden er hun blot den anden kvindelige præsident i Indien; den første var Pratibha Patil i 2007. Endelig er Murmu den foreløbigt yngste indiske præsident. Hun er medlem af BJP, det siddende regeringsparti (2024).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig