Dorothe Engelbretsdatter var en norsk forfatter, den nordiske baroks mest fremtrædende kvindelige digter. Hun var præstedatter fra Bergen og blev som 18-årig gift med sin fars kapellan. Hovedværket i hendes forfatterskab er salmesamlingen Siælens Sang-Offer (1678). Sangofrets første udgave er ikke bevaret, men bogen udkom i en lang række nye og stadig forøgede udgaver i slutningen af 1600-tallet.
Taare-Offer (1685), som hun skrev i sørgeåret efter sin mands død, er en versificeret gendigtning af afsnit fra en andagtsbog. I overensstemmelse med datidens litterære skik blev hendes udgivelser efterhånden forsynet med mange hyldestvers. Her fremhæver Leonora Christina Ulfeldt hende som "norsk fakkelblus", mens Thomas Kingo roser "mesterinden" og tildeler hende digtningens laurbær.
Dorothe Engelbretsdatter behersker barokkens vanskelige retorik og insisterer på, at hun som kvinde har samme ret til at digte og prise sin Gud som mændene. Hun benævner stolt sig selv den første "Hun Poet i Arve-Kongens Lande" og identificerer sig i bodskristen inderlighed med Bibelens angrende synderinder. Forfatterskabet omfatter også adskillige djærve lejlighedsdigte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.