Domitian

Domitian, Titus Flavius Domitianus, 51-96, romersk kejser fra 81, søn af kejser Vespasian. Som ung deltog Domitian på sin fars side i kampen om magten efter Neros død. Vespasian arbejdede ihærdigt på at opdrage begge sine sønner, Titus og Domitian, til en eventuel magtovertagelse. I Titus' korte regeringstid (79-81) inddrog han uformelt Domitian som en næsten ligestillet samarbejdspartner, hvilket betød, at Domitian ved Titus' pludselige død uden problemer kunne overtage kejsermagten. Domitian stod således som kun 30-årig med store erfaringer inden for såvel det militære som det administrative og det politiske område. Han gennemførte en langsigtet konsolideringspolitik, som indebar hårde kampe i det nordlige England og ikke mindst i det germanske område. I 83 etablerede Domitian en befæstningslinje, den såkaldte limes, ned gennem det vestlige Tyskland; dermed skabtes provinsen Germania Superior. Også langs Donaugrænsen reorganiserede og konsoliderede han den romerske provinsadministration.

Domitian står som den nok bedste administrator af samtlige romerske kejsere, og han var uhyre populær i provinserne og blandt Roms bybefolkning. Hans opfattelse af kejserdømmet som et hellenistisk autokrati bragte ham imidlertid hurtigt på kollisionskurs med den romerske overklasse. Som den første kejser lod han sig tiltale dominus et deus ('herre og gud') og byggede her på en tradition, som lå betydelig nærmere diktatoren Cæsar end principatets grundlægger, Augustus.

Da det er den romerske overklasse, især historikeren Tacitus, som har beskrevet Domitians liv og holdninger, er det overleverede billede stærkt tendentiøst. Han er fremstillet som en magtbegærlig, næsten sygeligt mistænksom person, som vilkårligt forfulgte og henrettede sine modstandere. Dette billede er kraftigt nuanceret i de senere års forskning, men det synes at stå fast, at Domitian især fra 87 havde politiske problemer som følge af dels en lang række sammensværgelser, dels et stadigt pres af ideologisk art. Den sammensværgelse, som resulterede i mordet på Domitian, var ledet af hans hustru, Domitia, og en kreds af hans nærmeste ved kejserhoffet. Efter mordet erklærede Senatet ham for damnatio memoriae. Det betød, at hans navn og enhver erindring om ham skulle udslettes, at alle statuer og portrætter af ham skulle fjernes, men også, at alle de foranstaltninger, love, forordninger og påbud mv., som han havde gennemført i sin regeringstid, skulle erklæres for ugyldige. Hans eksistens og virke skulle slettes fra den kollektive hukommelse.

Domitian var en aktiv bygherre, der i løbet af sine 15 år som kejser lod opføre en lang række monumentale bygningsværker - der stadig findes tydelige spor af - i Rom: det mægtige palads på Palatinerhøjen, Titusbuen øst for Forum Romanum, Isistemplet på Marsmarken, et stort og nyt Jupitertempel på Capitol og det kejserforum, der kaldes Nervas Forum. Endvidere lod han opføre Domitians Stadion, hvor Piazza Navona nu ligger, og tæt ved en vældig koncertbygning, Odeon, der skal have kunnet rumme mere end 10.000 mennesker. Den har ligget ud til den nuværende Corso Vittorio Emanuelle II (nr. 141), hvor man af Palazzo Massimo alle Colonnes buede facade kan ane konturerne af den tidligere koncertbygning. Endelig anlagde Domitian Naumacia, en sølignende scene, der blev opført i direkte forbindelse med Tiberen. Den blev anvendt som scene for maritime skuespil som større søslag mellem rigtige skibe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig