Faktaboks

Titus

Titus Flavius Vespasianus

Født
39 e.v.t.
Død
81 e.v.t.

Titus var en romersk kejser, der regerede fra 79 til 81 e.v.t.

Titus før han blev kejser

Titus blev født den 30. december 39 e.v.t. Han var den ældre af Vespasians to sønner, der også talte Domitian. Titus blev gift med Arrecina Tertulla, datter af Caligulas prætorianerpræfekt, og de fik sammen en datter ved navn Julia. Efter Arrecinas død giftede Titus sig med Marcia Furnilla, som han senere blev skilt fra.

Titus blev tidligt i sin karriere involveret i militæret, og han var militærtribun i Germania og Britannia. Senere, i 67, hjalp han sin fader med at nedkæmpe et jødisk oprør. Efter at Vespasian tog magten i 69, blev Titus sammen med sin fader udnævnt til konsul i 70 og fik til opgave at nedkæmpe endnu et jødisk oprør.

Erobringen af Jerusalem

Titus havde stor succes mod en ellers hårdnakket jødisk modstand. Han indtog Jerusalem i 70, hvorefter jødernes store tempel blev ødelagt, og det er potentielt en rest af dette tempel, der i dag kaldes Grædemuren. Titus blev belønnet for sin succes med et triumftog i Rom, og hans sejr i det jødiske felttog er ligeledes fejret og endog afbildet på Titusbuen, bygget efter hans død af Domitian.

Tribunmagt og prætorianerpræfekt

I 71 blev Titus også belønnet med den såkaldte ”tribunmagt”: egentlig gav denne titel ham samme privilegier og magt som en folketribun, men den symbolske værdi var langt større, idet dette havde været en central del af kejserens position og selviscenesættelse siden kejserrigets skabelse under Augustus. Fundamentalt set var tribunmagten et signal om, at Titus var blevet udpeget som Vespasians efterfølger, og dette understregedes af de syv konsulater som Titus blev tildelt sammen med Vespasian under sidstnævntes regeringstid.

Titus blev ligeledes, i 79, udnævnt til prætorianerpræfekt, hvilket var højst usædvanligt, idet denne position normalt blev besat af folk fra ridderstanden, og han var også censor sammen med Vespasian.

Titus som kejser

Titus blev kejser den 23. juni 79, da Vespasian døde. Der var ingen uroligheder eller optøjer i forbindelse med Titus’ overtagelse af magten. Titus’ regeringstid var kort med få problemer: der var et kortlivet oprør i Lilleasien, ledet af Terentius Maximus, der, på grund af at han lignede den tidligere kejser, Nero, i udseende, opnåede en vis støtte, og der udbrød militære uroligheder i det nordlige Britannia.

Maximus’ oprør sluttede dog hurtigt, og den romerske general, Agricola, havde stor succes i Britannia og nåede helt til den nordligste det af det nuværende Skotland.

Udover dette var Titus’ korte regeringstid fredelig og stabil, uden nævneværdige militære problemer eller indenrigspolitisk undertrykkelse. Titus forbød faktisk retssager for majestætsfornærmelse, hvilket havde været et stort problem og en fare for overklassen siden Tiberius, og ingen senatorer blev henrettet under Titus’ regeringstid. Vesuv skabte store ødelæggelser i 79, men Titus satte gang i et storstilet hjælpeprogram for de ramte byer og områder.

Blandt de romerske kilder, beskrives Titus generelt meget positivt som en dygtig administrator og en nådig, intelligent og vellidt kejser, og dette positive ry fortsatte helt ind i Senantikken.

Titus døde den 13. september 81, og han blev efterfulgt af sin broder, Domitian.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig