Diernæs Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. Af den romanske eller senromanske kirke i teglsten er nu kun en del af sydmuren samt en rest af vestmuren og nordvesthjørnet bevaret. Det er derfor ikke muligt at sige det store om denne kirkes udformning.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Den er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske eller senperiode rev man i Diernæs Kirke store dele af den romanske kirke ned. Her opførte mod øst et langhuskor i forlængelse af skibets mure, og derefter opførte man våbenhuset på skibets sydside. Dets taggavl med kamtakker er helt fornyet med en ny, blændingsdekoreret skal af munkesten, udført i nyere tid.

Mod vest blev i forlængelse af skibets langmur opført et omtrent kvadratisk tårn, men da man senere i den gotiske periode udvidede skibet mod nord og øst i marksten, så skibet blev bredere, står tårnet nu asymmetrisk for skibet.

I 1867-1869 blev kirken restaureret ved arkitekt H. A. W. Haugsted. Her blev korets trekantgavl nyopført, og hele kirken fik nye vinduer og ny tagbeklædning. Desuden blev tårnet ‘nyopført’, fik forhøjet murene, kronet med spir og glamhullerne fik rundbuede, tvillingedelte murfelter omkring. Kirken fik ligeledes cementpuds, der dog blev fjernet i 1988-1989.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets ottedelte, krydshvælvede lofter. Der er dog i koret og tårnet almindelige krydshvælv.

Tårnrummet blev i 1740’erne ombygget til gravkapel, hvor det angiveligt fik sig krydshvælvede loft.

Midt i koret står en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og foden er et omvendt terningkapitæl med hjørnehoveder.

På skibets nordvæg hænger der tre bevarede relieffer fra en gotisk altertavle. De er ud fra et stilistisk grundlag tilskrevet Claus Bergs værksted i Odense omkring 1525. De afbilder Maria med barnet, Skt. Andreas og Anna Selvtredje, som er Anna, Maria og Jesusbarnet.

Altertavlen med tre malerier udført 1634 af Reinhold Timm er skænket til kirken i 1641. Malerierne er indsat i en trefløjet tavle, som antagelig er fra 1700-tallet. Altermalerierne viser i det midterste korsfæstelsen og en mindre fremstilling af Moses med kobberslangen i baggrunden til venstre, Jesu Dåb til venstre og til højre opstandelsen.

Den rigt udsmykkede prædikestol fra 1642 består af en kurv i fire fag med relieffer af dyderne. Kurvens fire storfelter flankeres af joniske hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Prædikestolens ornamentik er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter.

Kirken har tre gravsten fra henholdsvis 1588, 1673 og 1744. Derudover er der fra anden halvdel af 1600- tallet bevaret adskillige kisteplader og -beslag samt fire kistekrucifikser fra en tidligere gravkrypt under koret fra 1642.

Et gravkapel i tårnrummet for slægten Holsten, rimeligvis indrettet i 1740, afgrænses fra skibet med en fornemt ornamenteret gitterlåge. I kapellet står der to store sarkofager, og der er malede epitafier, dvs. mindesmærker, på nord- og sydvæggen.