Det forsømte Foraar

Artikelstart

Det forsømte Foraar er en roman fra 1940 af Hans Scherfig. Bogen er et bidende humoristisk opgør med samtidens autoritære pædagogik i mellemskole og gymnasium.

En af de 19 gamle elever og samfundsstøtter, der afholder 25-års studenterjubilæum, gemmer på gåden om giftmordet på lektor Blomme.

Satiren har haft en sådan gyldighed, at titlen er blevet et bevinget ord om oplevelsen af skoletidens risiko for at gøre unge fortræd.

Romanen er skrevet på baggrund af Hans Scherfigs egne indtryk fra Metropolitanskolen. Den vakte megen røre ved udgivelsen, idet særligt gengivelsen af lektorerne samt skolens rektor af mange blev anset for uvederhæftig. Således nåede romanen at blive omtalt som "en pædagoisk perversitet af særlig snavset beskaffenhed".

Imidlertid kunne den velansete kritiker Frederik Schyberg bevidne, at Hans Scherfigs beskrivelse af undervisningen var aldeles korrekt, idet Schyberg i en årrække gik i samme klasse som Scherfig. Herefter fik debatten et mere alment præg om den såkaldte sorte skole.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig