Det Aitoliske Forbund, forbundsstat, dannet ca. 370 f.Kr. I 200-t. f.Kr. en stormagt, der annekterede hele det centrale Grækenland inklusive Delfi og dominerede Boiotien. Forbundet spillede en ledende rolle i mange af de hellenske opstande mod Makedonien og var altid i opposition til Det Achaiske Forbund. Det var hovedkraften bag sejren over gallerne ved Delfi i 279; aitolerne var de første hellenere, der sluttede forbund med Rom (i 212 f.Kr.), men deres alliance med Antiochos 3. førte til, at de i 189 f.Kr. måtte underkaste sig Rom. Forbundet bestod fortsat, men havde nu kun lokal betydning.
Det Aitoliske Forbund lededes af en strateg, valgt for et år af en folkeforsamling, hvor alle voksne mandlige borgere havde taleret og stemmeret. Det administreredes af et forbundsråd med over 1000 medlemmer, der var udpeget af bystaterne i forhold til deres borgertal. Dets kompetence var begrænset til krig og udenrigspolitik; alle andre anliggender blev overladt til bystaternes egne institutioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.