Den Store Bastian

Artikelstart

Den Store Bastian, dansk udgave af tyskeren Heinrich Hoffmanns børnebog Lustige Geschichten und drollige Bilder fra 1845, som han skrev til sin søn som en parodi på samtidens moraliserende småbørnsbøger, fra 3. udgave med titlen Der Struwwelpeter.

Den første danske udgave fra 1847 bar titlen Vær lydig, eller lystige Historier og moersomme Billeder for Börn imellem 3-6 Aar, men fik i 1867-udgaven sin nuværende titel.

Den parodiske tone er i nogen grad ændret i den danske oversættelse, og der er tildigtet tre udpræget truende og moraliserende fortællinger om forfængelighed, havesyge og slikkesyge. Der Struwwelpeter er en af verdens mest udbredte børnebøger.

Den Store Bastian, der har lagt navn til den danske titel, hedder i originaludgaven Nikolas og er, også af udseende, en brysk variant af Sankt Nicolaus, der også er forbillede for julemanden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig