Den Arnamagnæanske Kommission er et bestyrelsesorgan, der blev nedsat i 1772 for Den Arnamagnæanske Stiftelse (Det Arnamagnæanske Legat), grundlagt 1760. Kommissionens hovedopgave er at styre den formue, der blev testamenteret af Arne Magnussen til Københavns Universitet sammen med hans samling af håndskrifter og trykte bøger.

Kommissionen består af to fødte og to udpegede medlemmer. De fødte medlemmer er rektor på Københavns Universitet og direktør for Det Kgl. Bibliotek i hele deres embedsperiode. De to øvrige medlemmer udpeges af bestyrelsen for Københavns Universitet for en periode på fire år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig